Om vore hvalpe

Hvalpene vil vokse op inde i huset sammen med os og deres forældre. Hvalpene vil derfor være vant til livet i huset, den daglige gøren og laden - de vil bl.a. opleve de støj fra vaskemaskinen, støvsuger, radio, TV og gæster.

Hvalpene vil dagligt komme udenfor dog afhængigt af vejret, og opleve livet i haven med dens lyde - børnelarm og snak fra nærliggende boldbaner og gangsti.

Hvalpene vil flere gange blive transporteret i bil. De vil bl.a. få mindst en køretur til stranden sammen med deres mor og prøve at møde vandet for første gang.

Hvalpenes forældre er sunde. De er DNA-testet for PRA, CNM og EIC, begge forældre er fundet fri for de tre sygdomme og dermed er hvalpene også fri. PRA-test er et krav ved avl på Labrador Retriever, CNM og EIC er endnu ikke et krav, men det bliver det sikkert om nogle år. Begge forældre har et HD-index der er over 100, pt 116 og 107. Læs om sundhed ved at klikke på linket i "Udvalget links".

Hvalpenes indavlskoefficient er 0 (nul) % ved summering over 3 generationer, 1,759 % når man summerer over 6 generationer og 2,072% når der summeres over 8 generationer. De etiske regler i Dansk Kennel Klub siger at indavlskoefficienten skal være mindre end 6,25 %.

Når de er 8 uger kan de forlade deres mor, det bliver omkring den 17. april 2013. Hvalpene får ormekur. Med hver hvalp følger en stambog, en sundhedsattest fra dyrlægen og noget foder.

torsdag den 28. marts 2013

Nye halsbånd

Hvalpene har fået nye halsbånd, da de er vokset fra de første, nogle har derfor skiftet farve på halsbåndet.

onsdag den 20. marts 2013

Ormekur

Første ormekur. 
To cm pasta pr. kg hvalp, nye kure igen om to uger og fire uger.

tirsdag den 19. marts 2013

Spisetid

 Felix og Luna spiser.

 Felix slikker sig om munden og Zafir spiser.

 Felix sunder sig.

 Yoko spiser rester og hvalpene søger Yokos patter.
Hvalpene patter stående.

søndag den 17. marts 2013

Lidt kamp om patterne

Zafir og Felix kæmper lidt om en pat hos Yoko. (foto: Gorm Isaksen)

En tur på køkkengulvet.

 Ringo (faren) kigger til hvalpene efter de er kommet ud på gulvet, dette er det tættest han har været indtil nu.

 Ups, der er en der har tisset på tæppet.

 Alt skal undersøges, nu kan vi gå selv på det glatte gulv.

Efter maden tager vi os en lur.

torsdag den 14. marts 2013

Efter det første måltid hvalpefoder der ikke er 
leveret af mor er Zeus faldet i søvn i madskålen.

mandag den 11. marts 2013

Lige  kommet hjem fra dyrlæge med chip i nakken, det kræver et hvil. Dyrlægen gav os også et sundhedstjek og vi fik hver en sundhedsattest, dyrlægen var tilfreds med os.

tirsdag den 5. marts 2013




 Middagssøvn
 Jeg har fået nok, og tager mig en middagssøvn
 spisetid for alle seks
spisetid for fem
Venner