Om vore hvalpe

Hvalpene vil vokse op inde i huset sammen med os og deres forældre. Hvalpene vil derfor være vant til livet i huset, den daglige gøren og laden - de vil bl.a. opleve de støj fra vaskemaskinen, støvsuger, radio, TV og gæster.

Hvalpene vil dagligt komme udenfor dog afhængigt af vejret, og opleve livet i haven med dens lyde - børnelarm og snak fra nærliggende boldbaner og gangsti.

Hvalpene vil flere gange blive transporteret i bil. De vil bl.a. få mindst en køretur til stranden sammen med deres mor og prøve at møde vandet for første gang.

Hvalpenes forældre er sunde. De er DNA-testet for PRA, CNM og EIC, begge forældre er fundet fri for de tre sygdomme og dermed er hvalpene også fri. PRA-test er et krav ved avl på Labrador Retriever, CNM og EIC er endnu ikke et krav, men det bliver det sikkert om nogle år. Begge forældre har et HD-index der er over 100, pt 116 og 107. Læs om sundhed ved at klikke på linket i "Udvalget links".

Hvalpenes indavlskoefficient er 0 (nul) % ved summering over 3 generationer, 1,759 % når man summerer over 6 generationer og 2,072% når der summeres over 8 generationer. De etiske regler i Dansk Kennel Klub siger at indavlskoefficienten skal være mindre end 6,25 %.

Når de er 8 uger kan de forlade deres mor, det bliver omkring den 17. april 2013. Hvalpene får ormekur. Med hver hvalp følger en stambog, en sundhedsattest fra dyrlægen og noget foder.

fredag den 6. maj 2011

Om indavl og indavlskoefficient.

Indavlskoefficient
Dansk kennel klubs regler om etisk avl siger at:

·         Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine skal undgås. Det betyder, at indavlskoefficienten ikke må overskride 6,25 % .
Yokos og Ringos hvalpe vil have en indavlskoefficient på 1,759 %, Yokos er 3,078 % og Ringos er 0,195 %.

For at sætte disse tal i relief kan de sammenlignes med disse:

·         6,25 % svarer til at han- og hunhunden har samme bedsteforældre.
·         1,5625 % svarer at et par oldeforældre optræder to gange (altså kun tre forskellige par oldeforældre mod normalt fire, da et par optræder to gange).
·         0,3906 % svarer til at et par tipoldeforældre optræder to gange blandt de otte tipoldeforældre.
·         0,0976 % svarer til at et par tiptipoldeforældre optræder to gange blandt de 16 par tiptipoldeforældre.
Dette er simple eksempler, man kommer i praksis udfor mange andre eksempler typisk at en hanhund optræder mere en engang i en stamtavle. For at beregne indavlskoefficienter i sådanne eksempler kan man bruge denne hjemmeside Inbreeding  eller formlen:

  udviklet af genetikeren Sewall Wright i 1922 (se nærmere beskrivelse her Indavlskoefficient).
Dansk Kennel Klub kan man via hundeweb berenge indavlskoefficienter for hunde man har tænkt at parre. (login på hundeweb og brug knappen "fiktivavl" ved den hund du tænker på at parre)
Indavl
Indavl bruges til at fremme ensartetheden i en racen, man udvælger nærtbeslægtede som avlsmaterale der har et udseende man vil fremme. Dette indebærer dog risiko for at man øger forekomsten af eventuelle fejl og arvelige sygdomme. Dette er habsburgerne et godt eksempel på.


Modsætning til indavl er udavl, som er avl mellem ubeslægtede individer. Ved udavl øges den genetiske mangfoldighed og defekte gener spredes. Ved udavl er indavlskoefficiente 0 %.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar